tirsdag den 30. januar 2024

Identitet

Identitet

Hvem er "Jeg"?                                                                                                                              

Et gammelt ordsprog siger, at æblet falder sjældent langt fra stammen. Men hvad mener man egentligt med det? Ordsproget betyder, at børn ofte bliver ligesom deres forældre. 



Du bliver selvfølgelig ikke automatisk som dine forældre, men dine forældre har stor betydning for, hvilken person du udvikler dig til. Din far og mor har gennem din opvækst lært dig, hvordan man skal begå sig i samfundet. De har fx lært dig, at man ikke må gå over for rødt og ikke må gå med fremmede hjem. På den måde lærer du både samfundets og familiens normer at kende. Både samfundet og dine forældre er derfor med til at påvirke din identitet, men din personlige identitet bliver i lige så høj grad formet af de begivenheder og oplevelser, du gør dig gennem hele livet. 

På den måde er din identitet ikke en fast størrelse, men udvikler sig hele tiden. Man siger derfor også, at vi er med til at skabe en fortælling om os selv. Vi bliver altså til som hovedperson i en fortælling, der aldrig bliver helt færdig.


Alle mennesker har identitetspapirer som fx sygesikringskort eller pas. Dermed er det let at finde ud af, hvem vi er. Det er straks sværere, hvis vi kigger ind i os selv. Her er identitet ikke noget fast. Vores syn på os selv og andre forandrer sig nemlig gennem hele livet. Alt, hvad vi fortæller andre mennesker om os selv, giver os identitet. 

Vores fortællinger om os selv kan være som sociale masker, som vi tager på for at give andre et bestemt billede af os selv. Disse fortællinger er vigtige for vores opfattelse af, hvem vi er. Nogle psykologer mener endda, at vores identitet ene og alene er en livshistorie, som knytter vores fortid, nutid og tanker om fremtiden sammen.                                                                                   Hvis man fx bliver syg, handicappet eller flytter hen et andet sted, ændres ens identitet. Man begynder at se på sig selv og andre på nye måder, ligesom andre ser på én på nye måder. Dermed ændres ens selvopfattelse. Det gør den også, når vi er i forskellige situationer i dagligdagen. Fx opfører vi os ikke ens over for vores forældre og over for vores venner eller kæreste. 


Identitet

Identitet handler om altså om, hvordan vi opfatter os selv i forhold til andre mennesker

Vores identitet dannes især i gruppefællesskaber, og den kan forandre sig igennem hele livet. Men det moderne menneske har ikke altid lige let ved at skabe en stabil identitet. Identitet betyder ensartethed eller lighed. Når man har en stabil identitet, oplever man, at man er den samme som i går eller for længere tid siden. Selv om kroppen ændrer sig, oplever man stadig at være den samme indeni. Identitet handler også om at opleve at have egenskaber, som gør én selv forskellig fra andre. Hvad angår ens sociale identitet er det vigtigt at opleve, at man har noget til fælles med andre i en eller flere grupper. 

Identiteten er ikke altid let at holde fast i. I vores tid tilbyder fx medierne mange rollemodeller, som vi kan bruge til at vælge og forme vores identitet med. Moderne psykologer og sociologer siger, at identitet i dag konstrueres i samvær med andre og gennem mange forskellige indtryk, fx fra reklame-, tv- og filmverdenen. For nogle kan de mange indtryk blive for overvældende, og de kan risikere at udvikle en forvirret og skrøbelig identitet. 

Ligesom vi selv kan være med til at forme vores identitet, kan vi også vælge, hvordan vi vil forme og klæde vores krop. På den måde viser vi også vores identitet. Vi kan fx modellere vores krop ved fysisk træning, og vi kan vise vores sociale og økonomiske tilhørsforhold med vores tøj. Det er nemlig igennem vores udseende og påklædning, at vi sender signaler til andre om, hvordan vi opfatter os selv og gerne vil opfattes af andre.


Vores identitet kan opdeles i tre dele: 

  • Personlig identitet - menneskets ’kerne-identitet’ - den identitet, der når tættest på indre personlighed, f.eks. jeg kan ikke stå op om morgenen, derfor er jeg et udpræget B-menneske, eller jeg er altid positiv og fuld af energi.

  • Social identitet - den identitet, som vi ønsker at udtrykke udadtil gennem vores tøj, udtryk og væremåde, f.eks. jeg ønsker at virke intellektuel, jeg ønsker at udtrykke overskud.
 

  • Kollektiv identitet - den identitet vi har gennem vores tilhørsforhold til en gruppe, f.eks. vi er som ’danskere’ punktlige, vi er som ’autonome’ antiautoritære.


Opgave:

  1. Hvad er en social maske?

  2. Lav en definition af ordet identitet. "Identitet er...."

  3. Forklar de 3 slags identitet (personlig, social og kollektiv) ved hjælp af eksempler.